Den udløsende årsag

Jeg er meget optaget af hvad der ligger bagved en stor overvægt. Hvad er den udløsende årsag, og især hvorfor vi hele tiden fejler i forsøget på at blive “normale”.

Det her bliver vist et af de lange opslag 🌞😉

Dem af jer, der kender mig igennem længere tid, ved også hvor længe, og hvor meget, jeg har bøvlet med lige netop det her. Og ikke har kunnet finde løsningen, fordi jeg ledte efter den, et sted, hvor det ikke findes.

Hvem har ansvaret for at jeg er overvægtig? Mig selv, samfundet, eller måske begge i en eller anden konstellation? Vi har igennem mange år ikke kunnet få ordentlig hjælp nogen steder. Jo for alle følgevirkningerne/sygdommene, som forhøjet blodtryk, diabetes, ledsmerter osv. men ikke for den udløsende årsag, nemlig den store overvægt. De bedste råd vi har kunnet få er at spise mindre og dyrke noget motion (luk munden og let røven). Måske vi har kunnet få en henvisning til en diætist, men så har vi også været overladt til os selv. Med skammen, smerterne og utilstrækkeligheden. Heldigvis er der begyndt at ske noget andet, nemlig at BED fornylig er blevet anerkendt som en diagnose (før i tiden var det kun bulimi og anoreksi), og dermed at vi har brug for hjælp til at løse problemet, for vi føler os fastlåste i skammen, at vi føler os forkert og udstødte, at vi trækker os socialt - og det både i relationen til os selv og andre… osv. Det er en ond selvforstærkende cirkel, og vi har brug for hjælp til at bryde den. For brydes det kan den!

Da jeg for ca 2 år siden fik endnu en blodprop i hjertet, synes jeg det var mega uretfærdigt, og faktisk også pisse synd for mig. Alt det hårde arbejde jeg havde gjort med mit store vægttab, også landede jeg ligepludselig tilbage et sted, hvor jeg (igen) var ved at skride i svinget. Set i bakspejlet var det en gave at få blodproppen, for ellers havde jeg nok ikke haft “fornøjelsen” af at åbne en dør på klem for offerrollen. Den forbandede lorte offerrolle, som jeg endelig og forlængst havde lagt bag mig. Ja det havde jeg så ikke, for den lå bare på lur, lige under overfladen, og ventede på at jeg åbnede døren. Klar til at overtage med fornyet og udspekuleret styrke.

Egentlig var det lidt værre denne gang, for jeg kunne både mærke og se den vandt sit indtog hos mig igen. Men jeg følte mig magtesløs, for den var også en gammel ven, som jo bare passede på mig, når jeg synes det hele blev for svært. Jeg ved godt hvordan det lyder, men det var sådan det følte… rart og trygt. Men jeg vidste godt det ikke var sådan det skulle være. Jeg havde lovet mig selv for år tilbage, at jeg ALDRIG igen skulle lande tilbage i sygdom, ekstrem overvægt, bange og kede-af-det børn… never!

Selv om jeg havde haft en kæmpe stor succes med vægttabet, havde jeg slet ikke taget hånd om den udløsende årsag. Det overraskede mig faktisk, for det gik jo egentlig forrygende godt… lige indtil det ikke gik godt mere, smiler. Jeg havde holdt mit vægttab med kontrol og restriktioner, det virkede… indtil det ikke virkede mere.

Jeg havde nogle år forinden alt det her, mødt Marie Steenberger i forbindelse med et oplæg omkring Madmentor - Uddannelsen i Århus. Hun talte lige ind i hjertet på mig omkring de bagvedliggende og udløsende årsager. Men på det tidspunkt havde jeg jo succes med mit vægttab, og tænkte egentlig ikke så meget mere over det før sidste år, da det hele ramlede. Jeg vidste at jeg blev nødt til at række ud, for jeg kunne sgu ikke lige gennemskue mig selv det sted jeg var. Jeg vidste én ting, og det var at jeg var nødt til at knække koden til et sundt liv i balance med mig selv.

Jeg tog en snak med Marie, og blev meget hurtigt klar over at Madmentor - Uddannelsen kunne gøre en forskel for mig. Jeg vidste også at det her var noget jeg virkelig havde lyst til at arbejde med - at hjælpe andre med at finde deres vej ud at overspisningshelvedet, ud af den evige selvkritik og finde en ærlig og holdbar vej til et positivt liv, med muligheder.

Jeg havde brug for at gå vejen selv. Med nye indsigter, ny faglighed og ikke mindst helt lavpraktisk nogle brugbare værktøjer. Og det fik jeg på uddannelsen. Jeg fik er snert af følelsen af selvaccept og friheden deri. Frøene var plantet - og jeg er i dag dybt taknemlig, for det er bare så vigtigt det her.

Jeg står i dag som et nyt forandret menneske, og har aldrig oplevet mig selv stå så stærkt, aldrig værdsat mig selv så meget og aldrig følt den grad af frihed som jeg gør i dag. Fra hjertet tak for det Marie 🙏🏼